Som mange andre italienske vinregioner har Lazio en meget gammel vintradition. De første beboere i området var etruskere, men det var latinerne, der gav regionen sit oprindelige navn, Latium.

Romerne førte området ind i en ny æra ved at forbedre handel og landbrug, men efter Romerrigets fald blev jorden forsømt. Først i 1870’erne, da Rom blev Italiens hovedstad, oplevede vinproduktionen i Lazio en genopblomstring.

Lazio ligger i det centrale Italien og grænser op til Toscana mod nord, Campania mod syd, Abruzzo mod øst og Umbrien mod nordøst. De vulkanske bakker i regionen skaber fremragende forhold for vinavl takket være den frugtbare og porøse jord, som er rig på kalium og dræner godt. Jordbunden, der består af lava og tuf, er særligt velegnet til hvidvinsdruer, da den bidrager til en god syrebalance. Tyrrhenerhavets nærhed mod vest spiller også en vigtig rolle: kølige havbriser mildner de varme og tørre temperaturer ved kysten, mens bjergområderne har forskellige mikroklimaer og beskyttes af Appenninerne mod kolde vinde fra nordøst.

Lazios vine er hovedsageligt hvide og domineres af druesorter fra Malvasia- og Trebbiano-familien. Den mest udbredte rødvin er lavet på Merlot, men regionens signaturdrue er Cesanese. Vinmarkerne i Lazio dækker omkring 20.000 hektar, og cirka 40 % af vinproduktionen er klassificeret som DOC eller DOCG, mens 20 % er IGT. Resten produceres som bulkvin uden klassifikation.